Rådgivning

Økonomisk rådgivning der skaber det bedste økonomiske fundament i virksomheden

Vi tilbyder rådgivning om skattemæssige og økonomiske spørgsmål. Er du iværksætter hjælper vi eksempelvis med valg af virksomhedsform, valg af bogføringssystem, budget for virksomheden samt et overblik over skattemæssige og momsmæssige spørgsmål.

Er du etableret virksomhed rådgiver vi dig eksempelvis om din virksomheds struktur, skatteplanlægning, drifts- balance og likviditetsbudget, generations- eller ejerskifte eller indikation af din virksomheds værdi. Vores rådgivning sikrer dig det bedste grundlag for at træffe de rigtige valg for netop din virksomhed.

KvalitetsRevision leverer rådgivning om skattemæssige og økonomiske forhold til personlige virksomheder, selskaber og foreninger. Vi kan rådgive dig uanset om du er iværksætter, en veletableret virksomhed eller står over for et kommende ejerskifte. Vi tilbyder også revision, udvidet gennemgang eller review og kan hjælpe dig hvis du søger bogholderi-, moms og regnskabsmæssig assistance.

Vi drives af ønsket om, at kunne bidrag til, at du udvikler din virksomhed til at opnå virksomhedens fulde potentiale. Vi udfordrer konstant os selv i ønsket om at levere værdiskabende rådgivning. Derfor deltager vi årligt i en lang række efteruddannelseskurser.

Formålet med vores rådgivning er at bidrage til at skabe økonomisk vækst, sikre effektivitet og produktivitet og minimere omkostninger for vores kunder. Vores mange års erfaring sikrer, at vi ofte ser nye muligheder der kan bidrage til væksten i din virksomhed.

KvalitetsRevisions erfarne revisorer har et indgående kendskab til regler og love inden for regnskab og skat. Vi følger med i lovændringer og giver altid praktiske, letanvendelige råd – hurtigt!

Få styr på skattemæssige og momsmæssige forhold
Skatte- og momslovgivningen er både omfattende og indviklet. KvalitetsRevision kan rådgive om regler og muligheder, så du sikrer dig at opnå alle relevante fradrag. Det kan også være overvejelser om, hvorvidt du skal placere bilen i virksomheden eller uden for.

Overvejer du at foretage dispositioner som kan være komplicerede eller uafprøvede kan vi hjælpe dig med at udforme og søge om bindende svar hos skattemyndighederne, hvilket sikrer dig fuldt kendskab til konsekvenserne af de påtænkte eller gennemførte dispositioner.  

Professionel revisorrådgivning giver tryghed for, at relevante fradrag opnås.

Vælg den rigtige virksomhedsform
Er du iværksætter står du også overfor at skulle vælge virksomhedsform. Men skal du etablere en enkeltmandsvirksomhed eller stifte et iværksætterselskab eller anpartsselskab – eller en helt anden mulighed? Det kan have store konsekvenser at vælge forkert. Vi har mange års erfaring med at rådgive om hvilke virksomhedsform der er mest hensigtsmæssigt ud fra konkrete forhold.

Få klarhed ved et kommende ejerskifte eller generationsskifte
God planlægning er vigtigt for at sikre virksomhedens fremtid og at du får mest ud af din investering i virksomheden. Et veltilrettelagt generationsskifte kan tage op til 5-10 år, men vi anbefaler at du driver din virksomhed, så den altid er klar til salg. Forretningsmodeller ændrer sig og udvikler sig hurtigere end nogensinde før og nye muligheder opstår – er du klar til at tage en ny partner ind eller reagere på et købstilbud i morgen?

KvalitetsRevision har indgående kendskab til processen i et ejerskifte og vi rådgiver dig løbende, når virksomhedens struktur skal optimeres – det kan eksempelvis være ved adskillelse af drifts- og investeringsaktiviteter, eller omdannelse fra enkeltmandsvirksomhed til ApS eller A/S.

Vi kan også assistere dig med en værdiindikation af din virksomhed ud fra anerkendte modeller. Det giver dig overblik og sikrer at du kan træffe beslutninger på bedst muligt grundlag.

Få styringsredskab til den daglige drift
Med et budget der viser virksomhedens forventede resultat-, balance- og likviditet for det kommende år, får du et godt styringsredskab til den løbende drift. Det giver dig mulighed for at tilpasse virksomheden i forhold til den aktuelle udvikling, så du har grundlag for at opnå virksomhedes mål.

KvalitetsRevision har erfaring med opstilling af budgetter og kan samtidig assistere med den løbende budgetopfølgning, samtidig står vi til rådighed for deltagelse i kvartalsvise opfølgningsmøder som kan bidrage til at du har et opdateret overblik over virksomhedens økonomi.

VIDSTE DU

  • at, hvis du er selvstændig erhvervsdrivende er der forskellige beskatningsordninger du kan vælge imellem. Valg af ordning har ofte stor betydning for din skat.

  • at det kan være relevant, at overveje om din virksomhedsstruktur kan optimeres, hvis du driver virksomhed i selskabsform.

  • at hvis du går med ejerskiftetanker, er god planlægning ofte altafgørende for at få den bedste værdi for din virksomhed.

Book et gratis uforpligtende møde

Kontakt os og book et gratis og uforpligtende møde med professionelle revisorer i KvalitetsRevision. Vi glæder os til at høre fra dig, uanset om du er iværksætter eller driver en veletableret virksomhed.

Webdesign og udvikling / SYNERGI